- Forfatter/redaktør:Nicolai Frederik Severin Grundtvig
MESTER OLE VIND.
Hvor Mure stande nu i Grus
i Akselstad saa lave,
der stod engang vor Frues Hus
alt over Bispegrave,
der klang saa mangt et helligt Ord,
der viedes i høje Kor
saa mange Guds udvalgte.
Og det var Mester Ole Vind
alt med den skarpe Tunge,
med Aandens Sværd han trængte ind
paa gamle og paa unge,
det trængte ind til Marv og Ben,
og ramte det en Hjertesten,
da maatte Øren klinge.
De Hofmænd ginge spodske ind
alt paa de høje Stole,
og dobbelt ivrig udi Sind
da prækede Hr. Ole,
han præked om de bløde Skind,
hvori sig Daarer svøbe ind,
om Mænd i Kongers Gaarde.
»Ja der,» saa faldt hans hvasse ord,
»der skal man Kristne finde!
ja kristen Folk om Drikkebod
med Kande, Krus og Kvinde,
og saa Guds Ord i Hyldekrog,
hvor, bundet hart i Spændebog,
det ligger som en Fange.
For Felix vel sankt Povel kom
at stande mange Gange :
men hed det: Kyskhed, Lov og Dom,
saa blev vor Felix bange,
saa hed det: Gaa du kun dit Skud,
jeg har saa travlt, du skal faa Bud,
naar jeg faar bedre stunder.
Ja vist, Guds Ord skal nok faa Bud,
naar høfligt det vil være,
og strege ind det sjette Bud,
det er saa tungt at lære:
Ja, derfor blev Herodes vred
paa Døberen, den Høflighed
Guds Ord kan aldrig lære.»
Og der kom Bud fra Kongens Gaard.
(Nu gælder det, Hr. Ole,
et dygtigt Tak for sidst I faar
nok fra de høje Stole).
Og der han kom for Kongen ind,
da hed det : »Mester Ole Vind!
Hvorom er det, I præker?»
»Om hvad der i min Bibel staar,
om hvad der sker paa Jorden.»
»Hvad præked I da om i Gaar?
I slog jo ned som Torden.»
»Om hvad der i min Bibel staar:
om Synderne i Kongens Gaard.»
»Den Præken gad vi høre!»
Hr. Ole holdt sin Præken om,
saa brændende i Aanden,
og der han hart ved Amen kom,
han slog til Lyd med Haanden:
»Det var, Guds Død, de samme Ord
om Løgn og Lef len, Drik og Hor
som i vor Frue Kirke.»
Og der kom Bud fra Kongens Gaard.
(Nu gælder det, Hr. Ole,
et dygtigt Tak for sidst I faar
nok fra de høje Stole).
Og der han kom til Kongen ind :
»God dag, vor Præst! Nu, Mester Vind,
nu skal Guds Ord til Hove».
»Nej, ellers Tak, højbaarne Drot,
det gør slet ingen gode,
jeg siger sandt og har Kalot,
men ingen Hofmandsnode,
man har for Ordsprog her til lands:
»Hvad vilde Spurv i Tranedans,
og Ugle mellem Krager?»
Men det var fjerde Kristian,
og nu tog han til Orde:
»I er en dygtig Præstemand
og præked, som I burde:
de Hofmandsnoder le vi ad,
tag tre Kalotter, om I gad,
og Sandhed vil vi høre.»
N.F.S. Grundtvig.
|
1590 - 1646 (56 år)